Landstingsforordning nr. 16 af 12. november 2001 om ændring af landstingsforordning om søtransport af gods til, fra og i Grønland. (mulighed for forskellige afgiftsprocenter)
§ 1.
I landstingsforordning nr. 16 af 30. oktober 1992 om søtransport af gods til, fra og i Grønland, som ændret ved landstingsforordning nr. 9 af 6. juni 1997, foretages følgende ændring:
§ 6, stk. 1 affattes således:
"Enhver, der i henhold til denne forordning meddeles tilladelse til søtransport, er pligtig at betale en afgiftsprocent af det ved befragtningen opkrævede fragtbeløb. Landstinget fastsætter årligt en afgiftsprocent for gods til Grønland, en for gods fra Grønland og en for gods internt i Grønland."
§ 2.
Landstingsforordningen træder i kraft den 15. november 2001, og har virkning fra den 1. januar 2002.
Grønlands Hjemmestyre, den 12. november 2001.
Jonathan Motzfeldt/
Jørgen Wæver Johansen